Nyheder

25

aug 21

Stævne

Næste stævne er planlagt til 18 September 2021

Bestemmelser og tilmelding til stævnet. Se nedenstående fil:

5

apr 21

Kære ryttere. Så sker det endelig!!

Fra på tirsdag d. 6. april åbner vi igen op for undervisning efter en lang nedlukning. Undervisningen foregår foreløbig udendørs – men vi krydser fingre for, at vi med den yderligere genåbning d. 21. april igen kan tilbyde undervisning i hallen for alle under 18 år. Dem over 18 år må vente til d. 6. maj. Vi må fortsat vente med at høre alle jeres glade stemmer på staldgangen, da det pga forsamlingsforbuddet kun er tilladt for faste brugere, undervisere og hjælpere at opholde sig i stalden. Jeres heste vil blive gjort klar til jer, så I kun skal tage ophold ved udendørsbanen. Alle skal fortsat være opmærksomme på afstand og øvrige gældende retningslinjer. Dette betyder også særligt for puslinge-holdene, at forældre selv skal trække.

Undervisningen er rykket en smule på nogle af dagene.

Tirsdag fra 18-19 og 19-20

Onsdag fra 17-18 og 18-19 og 19-20

De øvrige dage er som de plejer. Det henstilles til øvrige brugere ikke at tage ophold i stalden i følgende tidsrum, hvor der vil være særlig øget aktivitet pga klargøring:

Tirsdag kl. 17.30-18 og kl. 19-19.30

Onsdag kl. 16.30-17 og kl. 19-19.30

Torsdag kl. 15.30-16 og kl. 18.30-19.30

Fredag kl. 15.30 – 16 og kl. 18 – 18.30

Vigtigst er fortsat, at vi alle passer på hinanden og viser hensyn. Vi glæder os til at se jer og håber på godt vejr

3

mar 21

Covid-19

Kære medlemmer.

Ovenpå de nyeste restriktioner og seneste udmelding fra DRF må bestyrelsen desværre meddele, at det fortsat ikke er muligt at åbne for hold-undervisning i klubben. En åbning på nuværende tidspunkt vil indebære at alt undervisning skal foregå udendørs – da det ikke er tilladt at bruge ridehallen. Det betyder, at kun ganske få hold reelt kan gennemføre undervisning mens det er lyst og så samtidig også skal gøre det i al slags vejr. Derudover ville der skulle tænkes vanvittigt alternative løsninger for at få heste og ponyer klar til eleverne, da en åbning af stalden ikke kan komme på tale, hvis vi skal vægte sundheden og sikkerheden for alle staldens brugere – og samtidig følge gældende restriktioner. Og sidst men ikke mindst skal underviserne skal have mulighed for at holde afstand og undgå nærkontakt med eleverne, hvilket heller ikke fremmer den gode undervisnings-situation. Selvfølgelig har vi et ømt punkt, der hedder økonomi. Men vi er også alle enige om, at sikkerheden for alle vores medlemmer og brugere betyder mest for os! Den gode nyhed er, at vi håber på og går efter en genåbning efter påske nærmere betegnet FRA D. 6. APRIL. Her vil vejret være mere med os – og samtidig kan vi satse på, at der er løsnet yderligere op for restriktionerne. Så vi glæder os meget til at se jer om en måneds tid🤞Indtil da skal I have fortsat TUSIND tak for jeres støtte og tålmodighed❤

De bedste hilsener fra Bestyrelsen

27

jan 21

OPDATERING 3 JANUAR!

Kære medlemmer.

I ønskes alle et rigtig godt nytår.Desværre betyder de forlængede restriktioner, at klubben igen er lukket ned, og at al undervisning er aflyst – i første omgang frem til d. 7 Februar. Det var bestemt ikke sådan, vi havde håbet at begynde 2021. Men vi står sammen – hver for sig, holder hovedet højt og håber meget på snart at få masser af aktivitet på staldgangen igen

Vigtigst af alt er det, at vi alle kommer sunde og raske igennem foråret Der vil tidligst blive sendt opkrævning ud for undervisning til d. 17. januar. Der skal dog lyde et kæmpe stort tak til de af jer, der har valgt at støtte os alligevel. Det betyder ufattelig meget for os. Tusind takDe bedste hilsener fra Bestyrelsen.