Kære ryttere. Så sker det endelig!!

Fra på tirsdag d. 6. april åbner vi igen op for undervisning efter en lang nedlukning. Undervisningen foregår foreløbig udendørs – men vi krydser fingre for, at vi med den yderligere genåbning d. 21. april igen kan tilbyde undervisning i hallen for alle under 18 år. Dem over 18 år må vente til d. 6. maj. Vi må fortsat vente med at høre alle jeres glade stemmer på staldgangen, da det pga forsamlingsforbuddet kun er tilladt for faste brugere, undervisere og hjælpere at opholde sig i stalden. Jeres heste vil blive gjort klar til jer, så I kun skal tage ophold ved udendørsbanen. Alle skal fortsat være opmærksomme på afstand og øvrige gældende retningslinjer. Dette betyder også særligt for puslinge-holdene, at forældre selv skal trække.

Undervisningen er rykket en smule på nogle af dagene.

Tirsdag fra 18-19 og 19-20

Onsdag fra 17-18 og 18-19 og 19-20

De øvrige dage er som de plejer. Det henstilles til øvrige brugere ikke at tage ophold i stalden i følgende tidsrum, hvor der vil være særlig øget aktivitet pga klargøring:

Tirsdag kl. 17.30-18 og kl. 19-19.30

Onsdag kl. 16.30-17 og kl. 19-19.30

Torsdag kl. 15.30-16 og kl. 18.30-19.30

Fredag kl. 15.30 – 16 og kl. 18 – 18.30

Vigtigst er fortsat, at vi alle passer på hinanden og viser hensyn. Vi glæder os til at se jer og håber på godt vejr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *